Først Helvede så Himlen - barn af en alkoholiker

først helvede så himlen

 

Læs beretningen om Jakob, barn af en alkoholiker, der endte med at blive rigtig glad for den hjælp, han fik som barn af en alkoholiker.

Solen skinner fra en skyfri himmel, og luften er fyldt med en duft af støv, blomster og varme. Det er juli 1998, og jeg er ved at gøre klar til en uge i helvede. Jeg sidder på bagsædet af en mørkegrøn Seat Ibiza med en pose ostepops og en cola. Kabinen er alt for varm, og mormor og morfar er alt for glade og snakkende, en kombination der ikke går godt i spænd med en sur og tvær 11-årig dreng. Jeg er på vej til børnekursus i Hersom, og der er ikke noget, som jeg som gider mindre i verden – hvorfor kan jeg ikke bare fortsætte min ferie hos mormor og morfar?

Jeg kan absolut ikke se nytteværdien af, at jeg skal på børnekursus sammen med en masse andre børn, som jeg slet ikke kender - og så i min sommerferie! Mor har været i behandling på Tjele, og har været ædru siden januar 1998. Jeg tænker, at hendes ædruelighed vel er det, som det hele handler om, så kan alt andet være ligegyldigt. I kølvandet på ædrueligheden er smilene, glæden og kærligheden vendt tilbage i vores lille familie i Løgstør, så spilder jeg ikke bare min tid?

Jeg har kæmpet med mine forældre i forsøget på at slippe for at komme af sted, men de har stået fast, og har igen og igen sagt, at det ikke er til diskussion. De siger, at et behandlingsforløb også omfatter resten af familien, og det er vigtigt at deltage i tilbuddene, da familien har stået model til mangt og meget. Jeg synes, at de er åndssvage, mor drikker ikke mere, og alle er glade  - det må da være nok!

Vi er langt om længe ankommet til et stort hus ude på landet. Jeg bliver modtaget af nogle voksne, som viser mig mit værelse (som jeg skal dele med andre!), mormor og morfar prøver at opmuntre mig ved at fortælle, hvor dejlig en uge jeg får, hvorefter de kører hjem til Århus – nu er der ingen vej tilbage!

Barn af alkoholiker - men ikke alene

En uge er gået, hvor blev den af?! Mine forældre er kommet for at hente mig, og jeg vil ikke med, jeg ikke lyst til at forlade denne skønne lille plet, de dejlige voksne og sidst, men ikke mindst, mine nye venner. Det er en formildende omstændighed, at jeg ved, at jeg skal se dem alle sammen igen på et senere børnekursus. Hvad jeg troede skulle blive en uge i helvede endte som en uge i himlen.

Nu sidder jeg her 18 år senere, og når tankerne falder på Hersom, sender jeg en kærlig og taknemmelig tanke til mine forældre. De stod  fast og påtog sig forældrerollen og sendte mig på børnekursus, selvom det var meget imod min vilje. Mine oplevelser på børnekursus er jeg taknemmelig for, og det har givet mig meget, som jeg også har haft glæde af i mit voksenliv.

Jeg troede dengang, at jeg var Jakob alene i verden, at jeg var den eneste 11-årige i Danmark, hvis mor var alkoholiker. Jeg opdagede, at jeg ikke var alene, at der var mange andre børn, som kendte til de tanker og følelser jeg havde, og at det okay at tale om det. Jeg fandt ud af, at det ikke var min skyld, at mor drak, selvom det var min faste overbevisning. Jeg lærte noget om tillid, og hvordan jeg kunne genopbygge denne til min mor, og jeg lærte at være åben og ærlig omkring min mors sygdom. Disse oplevelser blandet med grin, leg, kærlige voksne, nye venner samt god gedigen hygge gjorde børnekursus i Hersom til en uge i himlen.

 

Jakob, 29 år og søn af en ædru alkoholiker