Hjælp til børn og unge fra familier med alkoholproblemer i Jylland

 

De små skuldres målgruppe

De små Skuldre henvender sig til børn og unge fra 8-24 år fra familier med alkoholisme, stofmisbrug eller andre afhængigheder som f.eks. medicinafhængighed. 

Projektet inddrager både udeboende og hjemmeboende børn og unge. Derudover tilbyder vi også hjælp til børn, der har mistet en forældre pga. afhængighed.

Tilbuddet er gratis for børn og unge fra familier med alkohol- og andre misbrugsproblemer, der bor i Jylland. Har du adresse på Sjælland, er det stadig muligt at få hjælp fra De små skuldre mod et deltagergebyr. Hvis der er tilstrækkelig tilslutning, har vi mulighed for at oprette De små Skuldres behandlingstilbud på Sjælland.

Bor du på Sjælland og ønsker flere informationer om De små skuldre - kontakt os i dag

Børn, teenagere og unge voksne

Vi har opdelt vores overordnede målgruppe i tre aldersgrupper:

  • Børn (8-12 år)

  • Teenagere (13-18 år)

  • Unge voksne (op til 24 år)

De små Skuldres behandlingstilbud er tilpasset aldersgrupperne. Det vil sige, at vi har afstemt vores undervisning og terapi efter, hvilke temaer der er relevante, når man er barn, teenager og ung voksen. 

Vores behandling af unge voksne kan f.eks. lægge vægt på parforhold, på angsten for at have det godt, eller hvordan du opbygger selvværd. I vores behandling med mindre børn kan der være fokus på, at dit barn ikke skal føle sig alene, og at det er okay at snakke om sine følelser og tanker. 

Alle aldersgrupper får undervisning i, hvad misbrug er, hvordan det påvirker en familie, hvad sker der, når mor eller far holder op med at drikke, og hvordan man tilgiver og fokuserer på fremtiden.

Kontakt os ved De små Skuldre i dag