De små Skuldre - et gratis behandlingstilbud til børn og unge fra familier med misbrugsproblemer

 

beskrivelse af de små skuldre

Det er altid de små skuldre, som bærer den tungeste byrde, når mor eller far drikker for meget alkohol.

Behandlingscenter Tjele fået del i midler til gratis familiebehandling for børn og unge fra familier med misbrugsproblemer.

Vi har brugt 25 års erfaring med behandling af pårørende til at sammensætte et behandlingstilbud til børn og unge fra 8-24 år. Vi kalder behandlingstilbuddet De små Skuldre.

Igennem kurser, terapi og undervisning tager De små Skuldre hånd om de problemer, som børn og unge, der er vokset op i en familie med alkoholisme eller andre afhængighedssygdomme, slås med hver dag.

Har dit barn brug for hjælp? Kontakt De små Skuldre på 70 20 40 80 

De små Skuldre er et gratis behandlingstilbud til børn og unge fra familier med misbrugsproblemer i Jylland. Vi har base i Behandlingscenter Tjeles dagcenter i Aarhus, men vi har mulighed for at oprette vores forskellige behandlingstilbud i Aalborg og Kolding, hvis der er tilstrækkelig tilslutning.

Tilbuddet er gratis for børn og unge, der bor i Jylland. Har du adresse på Sjælland, er det stadig muligt at få hjælp fra De små Skuldre mod et deltagergebyr. Hvis der er tilstrækkelig tilslutning, har vi mulighed for at oprette De små Skuldres behandlingstilbud på Sjælland.

Kontakt os i dag, hvis du ønsker flere informationer om De små Skuldre på Sjælland

Få professionel hjælp til dit barn

Når mor eller far kommer i behandling for sine misbrugsproblemer, skaber det håb i familien om en fremtid uden afhængighed, men det er ikke kun den afhængige, der har brug for hjælp. Børn og unge står ofte tilbage med en masse spørgsmål og følelser, der kræver tid og professionel hjælp for at bearbejde.

Konsekvenserne af et mangeårigt misbrug i en familie kan komme til udtryk hos børn i form af:

  • Lavt selvværd

  • Hovedpine og mavepine

  • Træthed og uoplagt i hverdagen

  • Ensomhed

  • Svært ved at koncentrere sig

  • Svært ved at fortælle sandheden

  • Føler sig anderledes

  • Er selvkritisk og selvbebrejdende

  • Svært ved at sætte grænser

  • Svært ved at begå sig i sociale situationer

  • Svært ved at skabe nære relationer og forhold

Kan du genkende nogle af disse træk ved dit barn? Kontakt De små Skuldre 

Hos De små Skuldre får dit barn professionel hjælp til arbejde med de følelser, han/hun kæmper med hver dag. Vi giver dit barn plads til at være sig selv og forsøger at styrke hans eller hendes udvikling i en positiv retning. Derudover får dit barn undervisning om afhængighed, og hvilke konsekvenser misbrugssygdomme har for en familie. Vi forbereder dit barn på en hverdag, hvor mor eller far ikke længere drikker eller tager stoffer. Igennem et forløb vil vi tale om tilgivelse, og hvordan man genopbygger tillid til voksne efter mange års svigt.

Kontakt os alle hverdage på telefon 70 20 40 80